Julen nærmer sig hastigt :) den højtid som jeg personligt synes er sjovest og pænest og hyggeligst. Masser af varme drikke og knasende småkager <3
En fast juletradition for efterhånden en del indskolingsbørn, 0.klasser og børnehaver er at se min - ja min helt egen! - julekalender. Julekalenderen er gratis og handler om fonologisk opmærksomhed med udgangspunkt i ét nyt fonem hver dag (ca. der er lidt overraskelser undervejs).
Den ligger som den plejer på min YouTube kanal lige HER.
Og du kan læse lidt mere om den HER, HER og HER
Julekonkurrence
Igen i år laver jeg en lille julekonkurrence i forbindelse med YouTube Julekalenderen. I år kan vinde et Supergavekort der giver frit valg for 300kr i mere end 150 forskellige butikker. Du kan bruge præmien til at købe den julegave du lige mangler, noget fedt til din klasse eller bare noget forkælelse af dig selv.
For at deltage i konkurrencen skal du tage et billede hvor I ser MinKusineMaria's julekalender, om det er i klassen, i sofaen eller mens i venter på at søskende bliver færdige til fodbold.
Billede hashtagger du med: #VindMedMinKusineMaria og dele det enten på Facebook eller Instagram.
Jeg trækker vinderen d.25. December når julefreden har sænket sig.
Du kan deltage med et nyt billede hver dag og på den måde højne dine vinder chancer.
Reklamer
Du kan komme ud for at afsnittene starter med en reklame, dette er desværre ikke noget jeg bestemmer, men noget som YouTube sætter på (og tjener penge på). Det er fordi mine videoer lige præcis har nok seere til at YouTube vurderer det kan betale sig for dem at putte reklamer på, men samtidig ikke har nok seere til at jeg kommer i den kategori hvor jeg selv må styre reklamerne (tjene penge på dem og selv vælge om/hvornår/hvor mange). Det er super irriterende, da jeg personligt gerne ville undgå at der var reklamer på videoer til børn og gerne ville kunne have det som indtægtskilde selv på voksen videoerne.
Du kan hjælpe mig ved at se mine videoer så meget som muligt og abonnere på min kanal, så jeg får nok seere og abonnenter til selv at måtte styre det.
Du kan hjælpe dig selv fri for reklamer ved at købe YouTube premium eller installere noget ad-blocker.
Følgemateriale til børn og forældre
Jeg har fået et par beskeder fra folk som ikke har kunne finde mine følgematerialer til julekalenderen efter jeg rykkede min online butik til Payhip. Så I får lige det direkte link HER.
Det originale følgemateriale er 1 stk A4 ark med 2 felter til hver dag. Èt felt hvor man kan skrive og ét felt hvor man kan tegne noget der starter med den lyd, som dagens afsnit handler om. Dette kan man gøre mens man ser dagens afsnit eller efter ham har set det, men man lytter til lidt jule musik.
Hvis du er lærer, så rammer du jo ind i en juleferie inden vi når til juleaften.
Derfor vil jeg foreslå at du giver børnene følge arket med hjem og sender linket til hele playlisten til deres forældre, så de kan fortsætte derhjemme.
Jeg har lavet en kort URL for at gøre det nemmere at dele (og fordi Aula og lignende nogle gange driller når man sender links, så der kan være brug for at skrive det af i hånden) den er:
https://bit.ly/SeJulekalenderHjemme
Nyt følgemateriale
I flere år har jeg også haft et ønske om at lave en ny julekalender, men det blir altså først 2023 eller 2024, for jeg vil gerne først have en ide som grundlæggende er ligeså god og så tager det altså også bare overraskende lang tid at lave. Men nu tror jeg at jeg har fået en vinkel og Franka vil meget gerne hjælpe mig med at lave den, så nu begynder planerne at blive lidt mere konkrete. Et af de første skridt er at jeg venter på at alle juletingene kommer på udsalg til nytår, da der er nogle praktisk ting jeg skal købe ind..
Tilgengæld har jeg fundet noget tid til at lave lidt nyt følgemateriale, som i kan bruge samtidig med at i ser julekalenderen.
Jeg har lavet en ny version af det gamle følge materiale, som i stedet for et enkelt A4 ark er 4A ark der printes på begge sider > foldes > hæftes > klippes op > og så har man en lille bog, hvor man på hver side skriver dagens lyd og tegner noget der starter med samme lyd.
Du finde det nye materiale HER.
Der er både en fin version med farvet for og bagside og en lidt kedeligere men blækbesparende version som er sort/hvid.
Du kan se HER hvordan du folder og klipper bogen, så siderne ender med at komme i den rigtige rækkefølge.
Håber I blir glade for det. Og skriv endelig hvis du har nogle ideer til andre materialer du ville blive glad for at have.
Tilsidst
Lige et andet lille tip, når i ser julekalenderen og den slutter, så prøv at se om I kan "puste lyset ud" lige præcis på det rigtige tidspunkt.