Telepraksis fortsætter

Tilbage i marts måned lavede jeg DETTE indlæg, men en masse ideer til hvor man på det tidspunkt kunne få mere information om telepraksis, nu hvor vi jo nok var flere der ligesom jeg var blevet mere eller mindre kastet ud i det.


Hvor meget det har været lyst og hvor meget det har være tvang har nok været lidt forskelligt rundt omkring.

Sidder du stadig tilbage med nogle spørgsmål omkring telepraksis?

Mangler ideer eller sidder fast et eller andet sted i processen?
Så skriv til mig (mail, instagram eller facebook), for jeg er nemlig ved at samle sammen til at lave en video, hvor jeg svarer på spørgsmål omkring telepraksis (,men jeg har altså ikke fået nok spørgsmål endnu!).


Grunden til at jeg (faktisk de seneste år) gerne har ville afprøve noget telepraksis, er at jeg tænkte der måtte være nogle klare praktiske/resursemæssige fordele i det. Men det har bare først være i denne perioder at der RIGTIG vare en god grund til at lægge lidt tid i at lære hvad og hvordan.

Det har så vist sig, at der derudover faktisk også er nogle undervisnings fordele ved telepraksis jeg først har opdaget nu er bare yderligere plus.

Telepraksis formatet gør alle situationer til en barrierre-aktivitet. Og ikke sådan en barriere-aktivitet, hvor den voksne lader som om den ikke kan se hvad barnet peger på osv, en ægte barrierreleg, hvor der reelt er behov for at fx ordet i minimalparet udtales korrekt for at jeg ved hvilken billede barnet mener osv. Hvilket gør at mange aktiviteter bliver mere ægte funktionelle, hvilket giver mere engagerede børn.

En anden fordel, som vi voksne måske også har nydt godt af ved nogle af alle de skypemøder vi har siddet i, er at det er som om det giver bedre mening at gå direkte til sagen - hvad så end sagen er.
Derfor kan jeg se at jeg via telepraksis ofte kommer hurtigere igennem mit materiale end jeg gør når jeg fysisk er sammen med børnene.

Ovenstående gælder for børn der er interesserede i at lægge noget arbejde ind i sessionen, hvad enten deres motivation komme af et ønske om at blive bedre til X, få det nemmere i situation Y eller faktisk bare arbejder for at opnå en reinforcer (om det så er ros, boller i karry til aftensmad eller et nyt playstation spil). For hvis barnet ikke har motivation eller interesse i træningen oplever jeg at telepraksis fungerer endnu dårligere end face-to-face.


På baggrund af oplevelserne med disse fordele samt de praktisk/resursemæssige har jeg har besluttet at lave telepraksis til et permanent tilbud i min private logopædiske praksis, også efter COVID-19 er borte. Man booke telepraksis HER ligesom de normale sessioner.
Og ellers er det i løbet af juni måned, jeg begynder at åbne op for flere fysisk/face-to-face sessioner.

Til mine børn og forældre har jeg lavet 2 små video med generel information om hvad telepraksis er:


Og en specifikt om den ene af de platforme jeg har valgt at bruge:



Men som sagt hvis der er noget mere logopæd relateret som du gerne vil vide mere om.
Så hold dig endelig ikke tilbage fra at sende dine spørgsmål.
:-)