Flere hæklede figurer til leg, læsning og sang

Hvis du skal nå at hækle en julegave, måske en sangkuffert eller en figur som du kan bruge i forbindelse med dialogisk oplæsning eller associerede aktiviteter. Så er det ved at være tid til at gå i gang...

Jeg har for nogle år siden skrevet et indlæg hvor jeg nævnte mit online hækle-oversigts-ark. Blogindlægget, hvor du kan læse lidt om sangkufferter og hvordan du evt kan gøre det, finder du HER og selve google-dokumentet finder HER.

Grunden til denne reminder (ud over at julen jo hastigt nærmer sig, selvom sommeren knap nok føles slut) er at jeg fornylig har opdateret arket med opskrifter fra en masse nye hæklebøger som jeg har fundet. Blandet andet med rigtig mange kendte karakterer fra bøger og tegnefilm, smart forklædt som ikke copyright-problemer-givende navne som "Begavet heks" (Hermione) eller "Sjov gul fyr" (Minion).

Jeg har stadig en del opskriftbøger som jeg venter på fra biblioteket, efterhånden som jeg får disse bliver oversigten opdateret med hvilke figurer og ting i finder i dem.

Jeg glæder mig fx til "Hæklede ikoniske kvinder"


Hvis du kender til en rigtig god hækle bog eller endnu bedre en god hjemmeside med opskrifter (rigtig gerne gratis), så send mig en mail, så kan jeg føje disse til oversigten også.

Og så en sidste ting... Om jeg hækler selv? Nej jeg orker ikke, der er for meget med at hæfte ender og sy sammen og når man hækler små ting skal man jo tjekke opskriften konstant, personligt bliver jeg skør af det, men måske hvis jeg engang...
Hvordan har du det med at hækle?