For nylig fik jeg en henvendelse fra en logopæd om jeg havde noget materiale på lager som kunne bruges i forbindelse med intervention for læsp.
JA... Nej... Eller... joov... eller... jeg er ikke helt sikker men jeg har nok noget skal lige kigge.
Og så dryppede det ellers frem i min hukommelse og fra min Dropbox resten af den dag.
Så jeg tænkte at der måske også er andre der kunne bruge lidt materialer i den retning.
Derfor har jeg lagt følgende ud i min butik - God fornøjelse
Tissehunden
Tissehunden er faktisk et af de allerførste materialer jeg lavede for efterhånden over et årti siden.
Der er ikke så meget i det, det er mere eller mindre bare et billede af en hund der tisser, som holder børnene underholdt nok til at lytte til hvad man forklarer. For at finde det alveolære artikulationssted siger man hundens "tisselyd" = /t/ mens man prikker på hunden og så trækker man /t/ lyden ude, så den bliver til et /s/.
Materialet har jeg i et par forskellige udgaver.
Se en instruktion jeg engang lavede til en familie i videoen HER
Dengang var tissehunden bare en hvalp, det er derfor den ser anderledes ud.
Du henter tissehunden gratis HER
Særlige s-lydsymboler
Du kender sikkert/måske/nok mine konsonant lydsymboler som du kan hente gratis HER og bruge i dine egne materialer, eller købe mine færdiglavede materialer med (fx HER eller HER).
Men jeg har faktisk også lavet nogle særlige udgaver af s-lydsymbolet med den søde slange, som kan hjælpe dig når du skal tale med et barn om hvor en lyds luftstrøm skal komme ud og ikke komme ud i forbindelse med artikulationstræning.
Der er et 'front-view' hvor slangen kommer ud hhv nasalt, lateralt og oralt i midten.
Samt 'side-view' hvor lyden/slangen stoppes af tungen mod ganen eller har fri passage og hvor tungen/slangen stikker ud i mellem tænderne eller er bag tænderne.
Alt sammen for at give lidt visuel støtte til snak og træning.
Du kan hente alle de særlige lydsymboler HER til den symbolske pris (😉) af 22 kr
Der er også en sort/hvid slange, som jeg plejer at bruge til at printe lidt større og farver sammen med barnet, som pause aktivitet, reinforcer eller for at tælle produktioner.