Medlemskab af ALF

Er du logopæd, så vil jeg klart anbefale at du bliver medlem af Audiologopædisk forening (så kort kan det siges).

Jeg kan faktisk slet ikke forestille mig at der er nogle logopæder i Danmark, der ikke allerede er medlem, men det må foreningens statistik fortælle dem. For de har bedt mig om at lave en lille video hvor jeg fortæller lidt om hvornår og hvorfor jeg er medlem af foreningen. Du finder den blandt andet HER 

Det kunne jeg ikke sige nej til, især ikke da jeg liiiidt endnu jo faktisk er 'Alletiders ALF' år 2024 - se mere HER

Hvis jeg nu skal være 100% ærlig, så har der faktisk lige været 1 mrd hvor jeg ikke var medlem...
Det var fordi de et par gange indenfor de seneste par år har haft skiftet deres medlems- og betalings- og hjemmeside-system, så jeg troede min betaling skete automatisk, men det gjorde den så ikke.

Så hvis du er i tvivl kan lige lige prøve at logge ind på deres hjemmeside og se under dine abonnementer HER

Konkurrence

I anledning af mit 25års jubilæum som medlem af Audiologopædisk forening vil jeg også gerne lave en lille konkurrence. Du deltager ved at skrive en kommentar på videoen, hvor du fortæller: HVEM som er med i videoen ud over mig. Du behøver ikke for- og efternavn - fornavn er nok.

Vinderen får et gratis valgfrit materiale fra min butik HER
Jeg trækker vinderen skærtorsdag.

Så gå ind på videoen og skriv en kommentar.
Når du alligevel er derinde kan du jo også blive subscriber på min YouTube kanal

Andre relevante opslag:
https://www.minkusinemaria.dk/2021/04/fua-lukker.html