Der er en app som jeg efterhånden har brugt logopædisk i over et årti (vildt alligevel?) og STADIG er rigtig glad for. Det er jeg fordi den opfylder et behov, som jeg sagtens kunne få dækket på en anden måde, men bare ikke ligeså godt.
Appen er Bitsboard og behovet er for probeord til fonologi-indsats.
Hvis du ikke kender til hverken Bitsboard eller probeord, så forklarer jeg det lidt længere nede i dette blogindlæg. Men nu vil jeg lige starte med det nye jeg har lavet til Bitsboard.
Jeg har nemlig endelig fået lavet en lille video instruktion i hvordan du får adgang til alle de boards med fonologiske probeord jeg allerede har lavet i Bitsboard.
Den kan du se lige HER
Og når du nu alligevel er inde på min YouTube kanal, så huske lige at subscribe.
Probeord
Er de (typisk 10 stk) ord, som jeg får de børn jeg kender med udtalevanskeligheder til at producere, både før, under og efter et interventionsforløb og efter undervisningspauser.
Jeg gør det for at holde styr hvordan det går med at producere et bestemt fonem i en bestemt position. Og dermed bedre kunne tage beslutninger omkring den videre intervention.
Man kan tage sine prober på mange måder, alt efter hvor smal (narrow) eller bred (broad) generalisering man ønsker at monitorere.
Jeg anvender som regel utrænede imiterede prober på ordniveau med diverse fonemer i hhv ordinitial, stavelsesinitial, stavelsesfinal og ordfinal position. Både fordi, at det er det jeg synes fungerer mest effektivt og fordi det er ved denne elicitation at jeg efterhånden har en rigtig god fornemmelse af hvornår træningen skal bevæge sig videre og forudse hvordan det vil gå med den videre (bredere) generalisering ind i sætninger og spontantale mm.
Det foregår ved at jeg i min Bitsboard app finde det board med ord/billeder der har det fonem i den position jeg ønsker at se eksempler på. Jeg "spiller" dette board i Flashcard mode. Og hvis jeg ønsker at proberne skal være spontant benævnte, så slukker jeg bare for lyden. Barnet kan selv bladre igennem billederne og producere ordene.
Imens noterer jeg hvordan barnets produktion af det målrettede fonem var på mit fonemtjek ark (som du kan hente HER). I de 2 kasser øverst til venstre skriver jeg fonemet og positionen det er vurderet i. I de andre store kasser skriver jeg dags dato.
Fordi jeg bruger prober så meget, kan der godt gå nogle år imellem at jeg fx laver en LogoFoVa med et barn. Skriv til mig, hvis du har nogle spørgsmål om at bruge udtale-prober.
Bitsboard
Jeg har skrevet om Bitsboard flere gange før fx HER (2013) og da der kom en rigtig god opdatering HER . I disse indlæg kan du læse mere om hvad appen kan og hvordan den fungerer.
Tilbage i 2016 forsøgte jeg at samle alle de logopædiske materialer som jeg forestillede mig at alle mulige logopæder da MÅTTE gå igang med at lave (HER), men det kom der ikke vildt meget ud af (tjek selv HER).
Men Bitsboard kører stadig og jeg bruger stadig appen dagligt til mine prober.
Der er stadig både en gratis version og en betalings/PRO version (og den er steget noget i pris, lige nu ca 306 kr).
Hvis du bare skal lave boards til dig selv som du skal bruge på din egen iPad så er gratis versionen nok.
Ligesom hvis du er en familie/barn som bare skal træne de spil med de boards som din logopæd har lavet til dig, så kan du også sagtens nøjes med gratis versionen.
Men hvis du gerne vil kunne op
Du kan se deres egen sammenligningsliste mellem de 2 versioner HER.
Bitsboards hjemmeside er HER, og de har også flere instruktioner i diverse spil og andet i appen.
Men vær obs på at de altså ikke har den bedste kundeservice - tror de er et meget lille team.
Til videoen HER, så skriver du bare :-)